Er regionale forsyningskæder ren filantropi?

Coronakrisen har sat gang i diskussionen om kortere og mere sikre forsyningskæder. For da produktionen i Kina og Asien lukkede ned, lukkede en stor del af strømmen af nødvendige underleverancer til virksomheder længere oppe i værdikæderne også ned.

Pludselig blev det svært for mange industrivirksomheder i Trekantområdet at producere og afsætte. Og det har sat gang i nye og forskelligrettede refleksioner om, hvordan virksomhederne kan source på nye måder.

– Mange store virksomheder overvejer, hvordan de kan beskytte deres forsyningskæder bedst muligt. For eksempel ved at opbygge større lagre, have flere og kortere forsyningslinjer til deres underleverancer. Samtidig vejrer de mindre, regionalt baserede virksomheder morgenluft i forhold til at blive underleverandører til de store virksomheder, forklarer professor i Supply Chain Management, Jan Stentoft fra SDU i Kolding.

Regional sourcing understøtter job og rekruttering

Han ser både perspektiver og udfordringer i flere regionale forsyningskæder.

– Der er helt klart legitime, regionale hensyn, der taler for at større virksomheder i højere grad bruger mindre, regionale virksomheder som underleverandører: For eksempel at de mindre virksomheder dermed skaber lokal beskæftigelse, der bidrager til et stærkt regionalt arbejdsmarked. Det sikrer – lidt forsimplet sagt, at der også er job til ægtefællerne til medarbejderne på de store virksomheder. Ved at handle mere regionalt bidrager virksomheden så at sige til det regionale økosystem i forhold til arbejdskraft og rekruttering, siger Jan Stentoft.

Ren filantropi

Han oplever stor forskel på, hvor stor betydning, virksomhederne tillægger lokal og regional handel.

– Regionale forsyningskæder deler virkelig vandene blandt virksomhederne. Nogle virksomhedsledere lader sig rive med og mener, det er en ubetinget fantastisk idé, mens andre er iskolde og kalder det ren filantropi. Ja, måske endda på grænsen til protektionisme, siger Jan Stentoft.

Forklaringen på skepsissen ligger blandt andet i, at for mange virksomheder er omkostningsreduktion en drivende faktor.

– Det kan være dyrere at købe ind hos danske leverandører, lige som det naturligvis er dyrere at dele sit indkøb af den samme vare ud på flere leverandører, da man så ikke får så god en volumenpris. Det er også dyrt at have likviditet bundet i store sikkerhedslagre, siger Jan Stentoft.

Hvem skal betale?

Men det er prisen for at opnå forsyningssikkerhed og robusthed i forsyningskæden, vurderer Jan Stentoft.

Han har for nylig via en survey dokumenteret, at det halter med supply chain robustheden blandt danske virksomheder.

Han anerkender dog også, at det kan være lidt af gordisk knude at styrke supply chain robustheden i virksomhederne – i hvert fald hvis det ikke skal gå ud over økonomien hos virksomhederne, der sourcer.

– I sidste ende er der to parter til at betale ekstraregningen: På den ene side er der forbrugerne eller slutbrugerne, på den anden side er der virksomheden selv, siger Jan Stentoft.

Netværk og overblik kan fjerne barrierer

Jan Stentoft tør ikke spå om, hvor stort et potentiale, der er i at understøtte flere regionale forsyningskæder i Trekantområdet.

– Leverandørvalg er ofte bundet tæt op på personlige relationer mellem virksomhedsledere og deres samarbejdspartnere. Og relationer vejer oftest meget tungere end geografi. Men hvis man styrker netværkene og relationerne mellem virksomhederne i Trekantområdet, kan man om ikke andet understøtte, at der opstår flere regionale forsyningskæder, siger Jan Stentoft.

En anden barriere er kendskab til, hvilke muligheder for indkøb af varer og ydelser, der samlet set er til stede i Trekantområdet.

Administrerende direktør Knud Erik Hansen fra møbelproducenten Carl Hansen & Søn A/S i Gelsted formulerede det på denne måde i en tidligere artikel her på Danmarks Produktionscentrum:

– Vi kan helt sikkert blive bedre til at source hos hinanden. Næsten alle brancher er jo til stede i Trekantområdet. Men hvor får man det samlede, regionale overblik over, hvad vi samlet set kan levere?

Måske er svaret, at hvis viljen til at source mere i Trekantområdet er til stede, så er det et spørgsmål om at styrke relationerne, øge kendskabet til varerne på de regionale hylder og samtidig skabe en form for markedsplads for leverandører i Trekantområdet, reflekterer Jan Stentoft.

 

Artikelserie:

Hva’ nu, Danmarks Produktionscentrum?

Coronakrisen har ramt industri- og produktionsvirksomhederne hårdt. Med en koncentration af 37.000 industrijobs i Trekantområdet er det en alvorlig sag for vores regionalområde. Ikke kun for de enkelte virksomheder, men for alle parter i Trekantområdet, der har interesse i, at industrivirksomhederne trives.

Derfor sætter Trekantområdet i den kommende tid fokus på virksomhedernes udfordringer og vilkår. Men også på udviklingsmuligheder, læring, inspiration og succeser.

Vil du høre mere om Danmarks Produktionscentrum? Vi udsender løbende nyhedsbreve med nye initiativer og gode historier. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her